I Dag har Apple udvidet understøttelsen af iTunes in The Cloud for film med 11 nye europæiske lande. Noget overraskende er Danmark med på listen. Overraskende fordi Danmark sammen med Norge og Sverige er blandt de absolut sidste lande, der endnu ikke har fået adgang til iTunes in the Cloud og iTunes Match når det handler om musik.

iTunes in the Cloud er en funktion, der gemmer de ting, man har købt i iTunes Store i Apple sky, hvor man kan hente det igen kvit og frit. Tidligere har man skulle betale igen, hvis man havde købt en film, slettet den, og ville hente den igen. Med iTunes in the Cloud, ligger de film man har købt i Apples sky, så man frit kan hente dem igen.

Som sagt gælder dagens understøttelse af iTunes in the Cloud kun film (bøger og apps har været understøttet hele tiden), mens vi stadig ikke kan have vores musik liggende i Apples sky. Der er ellers indgået en aftale mellem Apple og den danske rettighedsorganisation KODA om iTunes in the Cloud og iTunes Match, så hvorofr Apple ikke aktiverer det, er et godt spørgsmål.

Sådan finder du dine film i iTunes in the Cloud

I iTunes på computeren skal du vælge "Købt"i menuen i højre side af iTunes Store. Det bringer dig til en oversigt over de film, apps og bøger, der ligger i iCloud.