
Da Apple lancerede OS X Mavericks og iOS 7 blev muligheden for at synkronisere kontakter, bogmærker, noter og kalenderaftaler lokalt via iTunes fjernet. For såvel et logisk valg, da iTunes jo altid har været en underligt sted at placerede den slags. Det er dog sket i mangel af bedre og som en naturlig udvikling fra at iTunes blev brugt til synkronisering af musik med iPoden og siden iPhonen, og derfor også fik andre synkroniseringsopgaver efterhånden som de dukkede op. Specielt at man synkroniserer sine billeder via iTunes virker helt ulogisk.
Noget af det fik Apple altså ryddet op i med iOS 7 og Mavericks, hvor den slags blev henvist til iCloud-synkronisering, og hvor ebøgerne ved samme lejlighed forsvandt fra iTunes og fik deres eget program.
Nu tyder noget dog på, at Apple har gjort regning uden vært. I hvert fald er det i den netop udsendte betaversion af iTunes 11.1.6 igen blevet muligt at synkronisere lokalt. Dette er uden tvivl sket som en reaktion på utilfredse brugere, der har været meget aktive på Apples supportforums. Et godt tegn at Apple lytter til kritik - men omvendt et dårligt tegn at selv fornuftige skridt fra Apples side bliver lavet om igen.
Måske det var på tide, at Apple lancerede et program dedikeret til synkronisering, og lod iTunes være et program til afspilning og indkøb af musik.
Scroll ned for at se kommentarer
Well! Fantastisk!
Betyder det at man atter kan synkronisere sine mail kontoer? Det har været et kæmpe issue for mig at jeg manuelt har skulle sidde og oprette mail kontorerne på alle mine enheder... Det virker simpelthent så dumt, når jeg for måneder tilbage synkroniserede med et klik!
Det er helt fint med mig (jeg ville faktisk foretrække det) at den gjorde det igennem iCloud, men det kan den ikke... Kun iCloud mailen.