Apple er blevet hevet til torskegilde hos de italienske skattemyndigheder. Ifølge Reuters vil de undersøge om Apple har betalt den rigtige skat i 2010 og 2011. De har nemlig mistanke om, at Apple har overflyttet 1 milliard euro til Apples irske datterselskab, for at slippe for at betale skat i Italien.

Apple er ikke overraskende uenige, og gør opmærksom på, at de italienske myndigheder gennemgik Apples regnskaber i 2007, 2008 og 2009 uden at finde nogle fejl, og at Apple regner med, at det samme vil ske i år.

De seneste par år, er der kommet mere fokus på de multinationale selskabers skatteteknik, og Italien er et af de steder, hvor myndighederne øjne mulighed for at få nogle flere penge i kassen. At det ikke bare er for sjov viser en sag fra juni, hvor de kendte italienske designere Domenico Dolce og Stefano Gabbana fik en 20 måneders betinget dom for at flytte flere hundrede milliononer i skattely. Ligesom Apple nægter de, at have gjort noget forkert.

Tricket, som anvendes vidt og bredt at de store selskaber, går ud på at handle varer internt mellem egne datterselskaber til så høj en pris, at det meste af profitten havner i Irland, hvor skatten i praksis er nul eller nogle få procent, og ikke i eksempelvis Italien.

For at modvirke dette overvejer man i Italien at indføre en lov, så virksomheder kun må sælge varer online, hvis det sker gennem et selskab, der betaler skat i Italien.