Som iPhone-bruger er man selvfølglig bekendt med iPhones uovertrufne skærmkvalitet og berørringsrespons. Har man haft fingre i en Android-mobil, vil man også hurtigt opdage, at denne respons langt fra er noget, man kan tage for givet. I en ny benchmarktest af skærmens respons, klarer iPhonen sig da også bedre end alle de testede Android- og windows-mobiler. Faktisk er iPhonens responstid kun halvt så stor som både de andre producenters toptelefoner; Galaxy S4, Lumia 928, HTC One og Moto X,

Agawi har målt responstiden som tiden mellem man rører skærmen, og telefonen opfatter berøringen. i iPhone 5's tilfælde ligger den på 55 ms, mens Samsungs Galaxy S4 er helt nede på 114 ms. Derefter kommer Lumia 928 med 117 ms, HTC One med 121 ms og Moto X med 123 ms. Det lyder måske som småting, men der er faktisk en markant forskel på 50 ms of 100 ms i denne samenhæng. Hvis man bevæger hånden en meter fra side til side på et sekund, svarer en forsinkelse på 100 ms til 10 cm. Det vil sige, at hvis man eksempelvis tegner på en skærm, så er hånden nået 10 cm væk, før man kan se stregen på skærmen. På smartphones mindre skærme vil effekten selvfølgelig være mindre, men stadig nok til at man meget tydeligt kan se det.

"App-respons bedømmes ud fra, hvor hurtigt en app kan reagere på vores inputs", udtaler Agawis direktør, Rohan Relan. "Smartphones med touchskærme, der har en lav score føles hurtigere. Det er formodentligt derfor, at iPhonens tastatur for mange brugere føles hurtigere end Android-telefoners tastatur."

Agawi mener at forklaringen ligger i, at iPhones skærm er bedre kalibreret end de Android- og Windows-telefoner, den er blevet sammenlignet med. Igen et rigtigt godt eksempel på, at det ikke er specifikationer, det bør handle om, men hvordan telefonen er i brug.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.