iPhonens antenne er slet ikke så dårlig som eksempelvis den danske antenneeksperts Gert Frølund Pedersen ellers har hævdet adskillige gange. I hvert fald ikke, hvis man måler på den parameter der hedder, hvor lang tid der i gennemsnit går mellem hver gang telefonen mister forbindelsen til netværket. En helt normal måde at måle mobiltelefoners antennekvalitet på.

Børsen har fået fingre i en opgørelse fra et anonymt dansk teleselskab, og af den fremgår det, at både iPhone 4 og iPhone 4S ligger nogenlunde midt i feltet (se listen her). iPhone 4 ligger nummer 23 og iPhone 4S ligger nummer 30 ud af 47. iPhone 4 taber forbindelsen for hvert 495. minut, mens iPhone 4S taber forbindelsen for hvert 392. minut. Den bedste telefon, Doro PhoneEasy 615, klarer i gennemsnit 1.208 minutter og den dårligste, Samsung GT-C3530, 191 minutter.

Ligger midt i feltet

iPhonen klarer sig altså ikke super godt, men heller ikke alarmerende dårligt. Gert Frølund Pedersen, har ellers ved flere lejligheder fremført, at antennen i iPhone 4 i særklasse er den dårligste antenne han nogensinde har målt på. I denne opgørelse fra den virkelige verden klarer den sig dog helt hæderligt, og endda bedre end iPhone 4S. Problemerne er altså åbenbart mere af teoretisk karakter end af praktisk betydning.

Hvis man ville kunne man gå ind i en længere diskusion om, hvorfor der er Apple der skal fokuseres på, når der er hele 24 telefoner, herunder flere af Samsungs topsælgere, der klarer sig dårlige end den iPhone 4, der blev udsat for sønderlemmende kritik, da den blev lanceret i sommeren 2010. Det vil vi dog ikke begynde på her, men lade tallene tale for sig selv. Og de fortæller primært den historie, at smartphones har dårligere antenne end almindelige mobiltelefoner,

Er en mærkningsordning nødvendig?

Flere eksperter, blandt andet Gert Frølund Pedersen, samt Forbrugerådet har udtalt, at de mener, at der bør være en mærkningsordning for antennekvaliteten på mobiltelefoner - så folk kan vælge de bedste telefoner. Denne opgørelse viser, at man i såfald skal være meget varsom med, hvordan man gør kvaliteten op. Tager vi Frølunds ord om den målte kvalitet for iPhone 4 for gode varer, og hvorfor skulle vi ikke det, ville iPhone 4 få den absolut laveste mærkning. Men hvordan kan den så ligge i den øverste halvdel, når man måler på virkeligheden? Er det den ene, eller den anden opgørelse man skal bruge i mærkningsordningen? Og spiller det overhovedet en rolle for folks valg?

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.