iPhonen har længe været den suverænt bedstsælgende telefon i Danmark. Den sælger meget mere end for eksempel alle andre Android-smartphones, Nokia nævner vi slet ikke i denne sammenhæng. Der har dog lige så længe været nærmest konsensus omkring, at kombinationen af de mange forskellige Android-modeller var iPhonen overlegen. Skal man tro ny undersøgelse fra FDB Analyse, så er det dog ikke rigtigt. iPhonen sælger ikke blot bedre end alle andre Android-smartphones - den sælger mere end alle andre Android-smartphones tilsammen. Ret beset siger undersøgelsen intet om salget, men om ejerskabet. I teorien kunne der godt blive solgt flere Android-mobiler, men folk smider dem så åbenbart væk igen, siden ejerandelen ikke er større.

Der findes således flere iPhone-ejere i Danmark end Android-ejere. Forskellen er dog marginal. Omkring 26% alle alle voksne danskere over 15 år har en iPhone, mens 24% har en Android. 11% har en anden smartphone, mens 41% ikke har en smartphone - 1% ved ikke om de har en smartphone eller ej. Lægger man tallene sammen, kan man se at de giver en smule over 100%, det vil sige, at nogle ejer flere forskellige smartphones.

Vi ser også tendensen i USA, hvor for eksempel AT&T melder om at over 70% af de solgte smartphones i sidste kvartal var iPhonens, mens Verizon melder om at iPhonen udgør 51% af samtlige solgte smartphones.

FDB Analyse har også undersøgt om folk har tablets. Her er Apple endnu mere dominerende med en andel på 75% blandt samtlige tablet-ejere.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.