iPhonen bliver mere og mere populær blandt amerikanske teenagere, hvor over halvdelen nu har en iPhone, viser seneste undersøgelse fra Piper Jaffray. Sidste efterår havde 40% en iPhone, mens tallet dette efterår er 55%. Spørger man folk, hvilken telefon de vil købe næste gang, er antallet af teenagere, der svarer "en iPhone" også stigende, så tendensen er meget tydelig. De amerikanske teenagere har iPhones, og dem der ikke har, vil gerne have en.

Der er ellers ikke mangel på analytikere og trendforskere, der i de sidste par år har hævdet, at iPhonens popularitet har toppet, og at specielt de unge begynder at se sig om efter noget andet og smartere. Intet kunne altså være mere forkert. Som kurven ovenfor viser, går det kun en vej for iPhonens popularitet blandt de unge, og det er op.

Både Samsung og Nokia har via reklamekampagner ellers forsøgt at fremstille iPhonen som en ikke-cool smartphone for forældre- og bedsteforældretyperne, mens de unge altså bør identificerer sig med Samsung eller Nokia. Sidste år brugte Samsung 2,3 milliarder kroner på annoncering i de amerikanske medier, uden at salget rykkede sig det mindste. Reklamerne preller altså helt af på målgruppen, der i stigende grad dropper Android-mobilerne til fordel for iPhonen.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.