iPhonen er den bedst sælgende mobiltelefon i Japan. Apple solgte 7,25 millioner iPhones i Japan sidste år, hvilket svarer til 17% af samtlige telefoner, skriver macotakara.jp. Kigger man kun på smartphones, sad Apple på 30% af markedet.

Det pudsige er, at Japan altid er blevet fremhævet som eksemplet på, hvorfor iPhonen ikke ville slå igennem. Japan er blevet betragtet som værende et par år foran resten af verden på mobilfronten. Japanerne skulle have taget avancerede mobiltelefoner, der med indbygget NFC blandt andet kan bruges som rejsekort i Tokyos metro, til sig i en grad, så de såkaldte smartphones, der slet ikke er tilpasset japanernes mobilmønster, ikke har en chance. Vestens smartphones, påstod nogle, var ganske enkelt ikke konstrueret til japanernes måde at bruge en telefon på. Smartphones ville derfor aldrig slå igennem i Japan, der i stedet satsede på avancerede featurephones.

Nu viser rapporten altså, at intet kunne være mere forkert. iPhonen er japanernes foretrukne mobil og mere end hver sjette solgte mobiltelefon i Japan sidste år var en iPhone.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.