iOS sidder solidt på erhvervsmarkedet - og tendensen er stigende. I 4. kvartal havde iOS 73% af markedet, mens Android stod for 25%. Det viser de seneste tal fra Good Technology, der måler antallet af nyaktiveringer hos 6.200 virksomheder. Microsoft og dermed Windows Phone er nærmest helt væk fra erhvervslivet, og må nøjes med 1%. De resterende 1% er kategorien "andre".

Af tallene fremgår det også, at de nye iPhones er de mest populære enheder hos virksomhederne. Fordelingen mellem iPhone 6 og iPhone 6 Plus er 77% kontra 23%.

Det mest interessante er dog, at det er ret store forskelle på iPhonens dominans fra branche til branche. Mest populær er iPhonen i advokatbranchen, hvor den sidder på 95% af markedet. Derefter fælger den offentlige sektor hvor 82% har iPhones. I finansbranchen er det 81%, der har en iPhone. I rapporten foreslås det, at Androids blakkede sikkerhed kan være årsagen til at de bliver fravalg af lige netop disse erhvervsgrupper. Et andet gæt kunne være, at folk med penge nok ganske enkelt foretrækker iPhones.

Der er ingen brancher, hvor Android er mere populær end iPhonen, men der hvor den klarer sig bedst er inden for high tech (45%), produktion (39%) og transport (35%). Android er i denne sammenhæng stort set lig med Samsung, der har 9 af de 10 mest populære Android-enheder.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.