Design

Den nye iphone 3GS er udseendemæssigt 100% identisk med gamle 3G udgave. Skærmen føles dog anderledes, formentlig fordi den er coated så den er fedtfingerfri. Helt fedtfingerfri er den dog ikke, men den mindsker problemet. På bagsiden er Apple-loget nu i samme niveau som resten af bagsiden. Husker ikke om det også er tilfældet med 3G'eren (fik solgt den gamle model samme dag den røg til salg. pris 3000,-), i forhold til den første iphone er det dog en ændring.

Batteri og opstart

Jeg har bemærket at batteritiden er markant bedre, tidligere skulle jeg oplade min telefon dagligt nu er der stadigvæk 35-40% på batteriet når dagen er slut. Jeg bruger selv stort set alle funktioner hver dag. Som mange sikkert har læst er hastigheden markant hurtigere på 3GS. Jeg har lavet en boot test på 3GS og iPhone 2G. 3GS er klar til brug efter 20 sekunder, mens 2G er klar efter 36 sekunder. Nu tænder og slukker man selvfølgelig ikke sin iphone hver dag, men det giver et indtryk af hvor meget hurtigere den nye er.

Digitalt kompas

Det digitale kompas virker sammen med googlemaps så man kan se hvad vej man vender (se billede 1). Det gør det nemmere at se om man bevæger sig den rigtige vej i starten af en rutebeskrivelse. Ellers har jeg ikke fundet nogen nytte af kompas funktionen endnu (se billede 2), håber der kommer nogle apps med firmware 3.1.

Voicecontrol

Af andre nye funktioner, er "voicecontrol"(se billede 3) jeg har nu af efterhånden mange omgange forsøgt at få den til at spille musik ved at sige "play" + musiknavnet eller "play" + kunstnernavn, jeg har "ramt" rigtigt én gang, de andre gange har den spillet noget helt andet. F. eks sagde jeg "play lady gaga" hvorefter iPhonen startede med at spille ABBA :-), synes ellers min udtale er meget tydelig, men iPhonen er tilsyneladende af en anden mening. Har også testet med at få voicecontrollen til at ringe op og her går det meget bedre, også med dansk udtale af navne. Her siger man "dial" + navn. Her rammer man plet næsten hver gang. Jeg har kun behøvet at sige fornavnet hvorefter der bliver ringet op til den korrekte person, kan dog snilt forestille mig problemer med flere personer med samme fornavn. Det er vigtigt at man husker at snakke engelsk da telefonen "endnu" ikke forstår dansk. Der er en liste af sprog man kan vælge at telefonen skal forstå, svensk eller norsk er det der kommer tættest på dansk.

Tilgængelighed

En anden nye feature er "voiceover" (billede 4) den findes under det nye menu punkt "tilgængelighed" under "indstillinger" --> "Generelt" (se billede 5).

Voiceover læser ALT op der bliver trykket på. Pt er der kun en kvindestemme og hun kan læse teksten op på dansk. SMS'er, mails osv læses op, det virker meget godt omend man godt kan få lidt stress af at høre på det. Alt tekst bliver læst meget hurtigt op, lidt for hurtigt efter min smag. Når man bruger voiceover skal man huske at almindelig svipe på skærmen ikke længere virker. For at svipe/rulle på skærmen skal man bruge 3 fingre afgangen, det havde jeg ikke lige set, så det tog lidt tid at finde ud af det. Efterfølgende skal man huske at de programmer, menupunkter osv. man ønsker at gøre brug af, først skal markeres én gang for herefter at dobbeltklikke på dem. Lidt belastende i længden.

Under menupunktet "tilgængelighed" findes featuren zoom, som kan zoome hvor som helst (billede 6), dobbelttap med 3 fingre og der zoomes ind, herefter kan du så rykke rundt på skærmen ved hjælp af 3 fingre.
Hvid på sort er også en ny funktion, som ændre udseende så hvad der var hvid bliver sort og omvendt.(se billede 7)

Kamera

En af de måske helt store nye features er kameraet med fokus og 3MP i stedet for 2MP. Som med de tidligere modeller, skal den nye telefon også bruge rigeligt med lys for at tage tålelige billeder. 3GS tager bedre billeder end den gamle. Hvor meget bedre de er vil jeg lade være op til den enkelte, da jeg selv taget mange billede med digital spejlrefleks giver jeg ikke meget for kvaliteten af billeder taget med mobil. Der skal dog ikke herske tvivl om at kvaliteten er bedre nu hvor der er autofokus. Jeg har taget 1 billede med både iPhone 2G og den nye model så kan man selv bedømme forskellen. Som man kan se på billede 8 så vælger man selv fokus ved at trykke på skærmen. Video er nu også en mulighed, man skubber blot den lille "skyde-knap" til højre i bunden af skærmen. Videokvaliteten er faktisk god, ikke at det er HD, men den er bestemt god og kan bruges. Igen er det vigtigt at der er rigeligt med lys, da kvaliteten ligesom på billederne bliver dårlige hvis der mangler lys. Filmklip kan sendes til youtube med få klip (se billede 9)

MMS

MMS funktionalitet kom med version 3.0, du kan nu vælge fotografi eller video (se billede 10), hvor du på 3g'erne kun kan vælge fotografi. Jeg synes det er højest underligt at de billeder eller videoer du optager/tager efter du har valgt et af punkterne på billede 10, ikke bliver gemt på din kamerarulle som de øvrige billeder. Du kan selvfølgelig se dem på den kontakt du netop har sendt til, men det ville nu være praktisk at de var samlet ét sted.

Jeg har samtidig testet MMS funktionaliteten når der sendes video fra iphonen. Jeg har opdaget at alt video over 20 sec ikke kommer frem hos modtageren. Video på mellem 15-20 sec kommer kun frem nogle gange og video under 15 sec kommer frem hver gang. Jeg har sendt fra Telmore til en sonofon kunde, om begrænsningen ligger hos en af udbyderne vil jeg lade være udsagt, da jeg ikke havde mulighed for at teste op mod andre på det givene tidspunkt.

Opsummering

Alt i alt har iphonen for mig altid været en fed telefon, den har været på forkant med måden tingene virkede på. Det har aldrig handlet om at putte mest mulig funktionalitet ned i telefonen, hvorfor vi på den første iphone ikke fik GPS og MMS. Med den nye model hvor der bl.a. er kommet mere fart på, længere batteri levetid og et kompas, som jeg ser frem til at nye spændende apps gør brug af, så er det for mig forsat en fed telefon med et stort potentiale. Man kan se de øvrige mobil producenter, de vil alle ligne iphonen, men hvem gider have en wannabe når man kan få the real thing. Når det så er sagt så er der da også nogle ting Apple kunne gøre bedre bl.a. voicecontrol delen, det dur ikke at sende det på marked når det ikker virker optimalt. Skulle det samtidig vise sig at det er iphones skyld at den ikke kan sende mms video, så modtageren får den hver gang, så er det i min verden noget der skal rettes asap.

Tilbage står kun ens egen vurdering om man føler det "ekstra" man får, nu også er de flere penge værd som den nye koster. Jeg var i starten i tvivl, men det er jeg ikke længere.

Til alle jer som skal have den nye telefon, GLÆD JER.

Testen er udført af Michal Holm

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.