iPhoneguide har fået nyt design

Som du nok har bemærket, har iPhoneguide fået nyt design. Nyt er måske endda så meget sagt, da iPhoneguides to søstersider, iPadguide og iMacguide, har kørt med det samme design hele tiden. Men her på iPhoneguide er det i hvert fald nyt.
Baggrunden for skiftet skal selvfølgelig ses i netop det lys, at de to andre sider har dette design. Det har hele tiden været planen at få de tre sider integreret bedre og en af måderne er at lade der være samme design på alle sider. Det gør det nemmere at finde rundt og nemmere at se, at man er på en side i det samme univers. Man kan meget nemt skifte mellem de tre sider via de tre tabs øverst i højre side. Det er derfor blevet nemmere at orientere sig om nyhederne på de tre sider. Designændringen her på iPhoneguide, er dog kun første skridt. Der vil komme yderligre tiltag der gør det nemmere at få det forkromede overblik over dagens nyheder her på siderne uanset hvilken indgangsvinkel man har til det. Designændringer har været en forudsætning for dette, da det tager dobbelt så lang tid at køre med to forskellige design som med en enkelt, når det handler om at ændre på tingene.
Designskiftet er ikke 100% på plads endnu, der er flere småting, der lige skal ændres før alt er klar. Forsiden skal blandt andet omstruktureres med flere nyheder, sidebaren skal have en overhaling etc.
Skulle du støde på decidere fejl, så læg en kommentar herunder, så får jeg klaret problemet hurtigst muligt.
Læser du denne artikel på iPhonen, er der ingen som helst forskel. Her er alt ved det gamle, også her er der dog planer om en opgradering i den nærmeste fremtid. Det kan dog ikke undgås, at også den iPhone-formaterede udgave af iPhoneguide vil opleve lidt flimmer i forbindelse med omlægningen af hovedsiden. Det vil i alle tilfælde være midlertidigt, og jeg beklager på forhånd de gener det medfører.
Savner du iPhoneguides gamle design, så skynd dig til Forum, hvor det hænger ved lidt endnu. Men du skal også skynde dig, for også her forsvinder det inden længe.