Analytikerne havde set frem til Apples fremlæggelse af kvartalsregnskab i går aftes med spænding. Kunne Apple matche de seneste kvartalles gode vækst i iPhone-salget? Med Apples enorme vækstrater de seneste år, er det åbne spørgsmål nemlig, hvor længe det kan blive ved. Hvornår grænsen nås.

Med 48 millioner solgte i årets tredje kvartal fik Apple dog sat en tyk streg under, at det fortsat går forrygende for iPhonen. Sammenlignet med samme kvartal siste år er salget steget med 22%. For regnskabsåret som helhed, har Apple solgt rekordhøje 231 millioner iPhones.

Den nye iPhone 6s er dog kun med i tre uger i det fremlagte regnskab, så den store prøve skal stås i årets sidste kvartal, hvor lanceringen rigtigt slår igennem. Sidste år solgte Apple vanvittige 74,5 mio. iPhones i årets sidste kvartal efter lanceringen af iPhone 6. Det gjorde Apple til verdens største smartphoneproducent foran Samsung.

De fleste analytikere er enige om, at det samme bliver svært at nå i år, da sidste års opdatering var større end dette års. Sidste år havde mange folk ventet på den store skærm, og så lanceringen af iPhone 6 som det der skulle til for at opdatere. I år er encitamentet nok knap så stort, vurderes det.

Til gengæld oplyser Apple, at kun en tredjedel af deres kunder har opdateret til iPhone 6 eller iPhone 6s. Potentialet for at få solgt nogle store telefoner til de nuværende iPhone-ejere er altså stadig stort. Derudover stiger Apples salg til tidligere Android-brugere også. I de tre år Apple har målt på det, er seneste kvartal det, hvor flest Android-brugere er skiftet til iPhonen.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.