Salget af iPhone 4 er eksploderet, hvis man sammenligner med salgstallene fra sidste år, hvor iPhone 3GS blev lanceret. I de første tre måneder solgte Apple dengang lige over 7 millioner iPhones og i det efterfølgende kvartal 8,7 millioner iPhones. De tal kan man roligt fordoble, hvis man spørger analytikerne hos Rodman Renshaw. De regner med, at Apple i dette kvartal vil sælge 14 millioner iPhones og yderligere 15 millioner iPhones i årets sidste kvartal.

Hvis det bare er tilnærmelsesvis rigtigt, er det en imponerende stigning og et imponerende salg. Det er over 150.000 solgte iPhones om dagen.

Hidtil har den begrænsende faktor for salget været antallet af enheder, Apple har kunnet producere. Ifølge den samme analytiker er produktionen dog ved at komme op i omdrejning. Foreløbig har det dog ikke resulteret i kortere leveringstider. Der er stadig 3 ugers leveringstid på en iPhone 4, hvis man bestiller gennem Apple Online Store både i USA og Danmark. Et eller andet siger mig dog, at ventelisterne på iPhone 4 i Danmark, bliver afviklet noget hurtigere end sidste år.

De seneste officielle salgstal for iPhone 4 er 3 millioner, som blev rundet efter 3 ugers salg i fem lande.

Kilde: gigaom

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.