Alle Apples fanboys ser formodentligt frem til at der bliver afholdt et pressevent i løbet af marts med lancering af nye produkter. Ifølge tidligere rygter ville det ske den 15. marts. Det viser sig dog nu ikke at være rigtigt. Det kommer i stedet til at ske mandag den 21. marts. Det skriver Re/code.

Ifølge BuzzFeed vil eventet blive afholdt i Apples såkaldte Town Hall-audotorium i deres hovedkvarter i Cupertino. Det indikerer at der er tale om et mindre event. I Apples auditorium er det plads til godt og vel 300 personer. Ofte holder Apple deres events i det noget større Yerba Buena Center med plads til 750 personer. I efteråret blev iPhone 6s præsenteret i Bill Graham Civic Auditorium med plads til 7.000 personer. Der er med andre ord tale om lidt mere ydmyge forhold denne gang, hvilket nok også indikerer at nyhedsværdien er noget mindre.

Ifølge de tidligere rygter, vil de nye produkter være klar til salg fredag i samme uge som eventet. Da eventet nu ser ud til at ligge den 21. marts, vil produkterne derfor kunne købes fra 25. marts.

Det forventes at Apple præsenteret en ny lille iPhone, en ny regulær iPad og eventuelt nogle mindre småting relateret til Apple Watch.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.