I morgen, tirsdag, afholder Apple årets iPhone-event. Jeg har kigget nærmere på hvad vi kan forvente os af eventet, der udover iPhones pleje at byde på et par andre nyheder.

Se hvad vi kan forvente herunder. Læg gerne en kommentar med hvad du ser mest frem til.

Nye iPhones

Helt åbentlyst vil Apple lancere opdaterede iPhones. Formodentligt tre styks lige som sidste år. Der er rygter om en fjerde iPhone som erstatning for den ældre iPhone SE, men den kommer formodentligt først i starten af næste år.

Altså tre nye iPhones, der stort set vil være identiske med de tre eksisterende iPhones. Kameraerne vil blive bedre og der vil komme mulighed for at bruge iPhonen til at oplade andre trådløse enheder som AirPods og Apple Watch med.

Nye Apple Watch

Vi kan nok også regne med at Apple er klar med opdaterede udgaver af Apple Watch. Jeg har ikke hørt ret mange konkrete rygter om nye ting, så det handler måske mest om en lidt kraftigere processer eller bedre batteritid. Vi skal nok ikke forvente os noget revolutionerende nyt på den front.

Der kommer helt sikkert også en række ny remme etc.

Nye styresystemer

Den tredje sikre ting er frigivelse af nye udgaver af iOS, macOS, watchOS og tvOS. De har været i betatest længe og Apple plejer at være klar med de endelige versioner på iPhone-eventet. Frigivelsen til udviklere sker samme aften, mens der plejer at gå en uges tid til frigivelsen til almindelige brugere.

Nye tjenester

Formodentligt og forhåbentligt bliver Apples to nye tjenester også lanceret i morgen.

Den ene er Apple TV+, der er en ny videotjenester med TV, film og serier. Den anden er Apple Arcade, der er en spiltjeneste der fungere på tværs af alle Apples platforme.

Det er ikke sikkert at Apple er helt klar med de to tjenester, specielt Apple TV+ trækker nok lidt ud, men i det mindste forventer jeg at vi får mere information på eventet i morgen.

Nye iPads

Der er rygter om at ny iPad Pro skulle være lige på trapperne. Om den også bliver præsenteret i morgen er lidt uklart. Uanset hvad er der ikke tale om noget voldsomt nyskabende, men blot en opdatering af det eksisterende.

Mere interessant er en ny iPad på 10,2 tommer, der skal erstatte den klassiske iPad. Men igen er det svært at sige om det sker i morgen eller senere på året.

Ny stor MacBook

Apple har allerede lanceret MacBooks to gange i år og ifølge rygterne får vi også en tredje. Der skulle nemlig være en ny 16 tommer MacBook Pro på vej med et helt nyt design med samme størrelse ramme omkring skærmen samt et nyt tastatur.

Ny Apple TV

Apple TV får formodentligt en mindre opdatering med en kraftigere processor.

Apple Tags

Apple skulle være klar med ny hardware i form af nogle små tags eller tiles man kan sætte på sine ting. Formålet er at man derved kan spor tingene via Find min iPhone-appen.

Eventet afholds i morgen aften og jeg fælger det selvfølgelig tæt her på onx.dk.