En ny rapport fra Sydkoreas største børsmægler og investeringsbank, KDB Daewoo Securities, hævder at have alle detaljer vedrørende Apples og Samsungs kommende telefoner. Vi holder os til den første her. Daewoo Securities er kendt for at have adgang til insiderinformation, og har tidligere præcist forudsagt, kommende telefoners specifikationer. Rapporten blev givet til selskabets investorer i sidste uge, og er via Oled-display.net havnet på nettet.

Så meget desto mere bemærkelsesværdigt er det, at et par af forudsigelserne vedrørende den næste iPhone, ikke er hvad man hører fra andre kilder. Enten ved Daewoo Securities besked - eller også har de selv fundet på det hele. De reciterer ikke bare tidligere rygter.

Specifikationer på iPhone 6

Skærmen kommer i to størrelser. En standardstørrelse på 4,7-4,8 tommer med en opløsning på 1.920 x 1.080 pixels, og en på 5,5 tommer med en opløsning på 2.272 x 1.280 pixels. Den nuværende iPhone har en skærm på 4 tommer og en opløsning på 640 x 1.136 pixels. Ifølge rapporten bliver skærmteknologien den såkaldte IGZO, hvor Apple eller bruger LTPS, der er bedre i mobiltelefoner. IGZO er dog ved at vinde indpas i større enheder som tablets.

De fleste andre specifikationer er som på den nuværende iPhone, der kommer dog 2GB RAM og mulighed for 128GB lagerplads. Kameraet er 8 megapixels på bagsiden og 3,2 megapixel på forsiden. Batteriet bliver 1.800 mAh. Processoren bliver 64-bit Apple A8.

Ifølge rapporten bliver de nye iPhones lanceret i 2. eller 3. kvartal i år.

Som sagt er der et par bemærkelsesværdige ting ved rapporten. Først og fremmest hævder rapporten, at telefonerne lanceres med iOS 7.2. Det lyder underligt, da Apple plejer at lancere nye telefoner med et nyt styresystem. iOS 8 havde været forventeligt her. Timingen virker også underlig, da Apple plejer at lancere sidst på året. Omvendt kan det dog ikke udelukkes, at Apple vil præsentere dem halvvejs i årets cyklus, hvilket både forklarer tidspunktet og iOS 7.2.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.