Den kommende iPhone vil få et mindre batteri sammenlignet med iPhone 6. Det skriver cnBeta. Den nuværende iPhone 6 har et batteri på 1.800 mAh, mens den kommende iPhone 6s vil få et på 1.715 mAh. Det svarer til en reduktion på knap 5%. For iPhone 6 Plus går batteriet fra 2.910 mAh til 2.750 mAh, hvilket også er en reduktion på omkring 5%.

Hvis oplysningerne holder vand, tyder det på, at det er lykkedes Apple at øge energieffektiviteten, da Apple aldrig tidligere har sendt en iPhone med lavere batteritid end den foregående på gaden. Selve batterikapaciteten har svinget en del frem og tilbage gennem årene, men den effektive batteritid er altid gået op.

I modsætning til flere andre producenter, der putter et så stort som muligt batteri i telefonerne, er Apple i stedet gået efter at give iPhonen en batteritid så den skal lades op én gang dagligt.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.