Lige siden iPhone 5c blev lanceret sammen med iPhone 5s, har den været udsat for kritik i visse dele af medierne, der har insisteret på at kalde den en fiasko. Kritikken har sit udspring i Wall Street Journal, og er blevet videreformidlet ukritisk i utallige medier - også danske som eksempelvis Politiken. Kritikken er dog totalt forfejlet, og vidner mest af alt om nogle journalister der har det svært med forholdsregning. Flop-argumentet synes nemlig hængt op på, at iPhone 5c sælger dårligere end iPhone 5s, og derfor nødvendigvis må være en fiasko. Men holdt op mod verdens bedst sælgende smartphone, iPhone 5s, vil det meste fremstå som dårligt sælgende.

iPhone 5c leverer fremragende salgstal

Saglige argumenter som at iPhone 5c sælger dobbelt så godt som alle BlackBerrys telefoner til sammen, at iPhone 5c sælger 50% mere end alle Nokias Windows Phone-telefoner til sammen, og at iPhone 5c sælger betydeligt bedre end Samsungs topmodeller, preller fuldstændig af på kritikerne.

Derfor rykker det sikker heller ikke noget, når Kantar World Pane oplyser, at iPhone 5c faktisk var den bedst sælgende mobiltelefon i Storbritanien i august. Med en markedsandel på 8,9% slog den iPhone 5s med 7,6% og henviste Samsung Galaxy S5 til tredjepladsen med 6.0%.

Det er ret vildt

Prøv at tænke over det engang - for det er faktisk ret vildt. På hylderne ligger Samsungs få måneder gamle topmodel. Det ypperste de koreanske ingeniører hos Samsung kan præstere. Ved siden af ligger en næsten et år gammel såkaldt lavpris iPhone, der mangler en masse funktioner fra Apples topmodel. Alligevel vælger kunderne iPhone 5c i en grad så den overgår Samsung med 50%. Hver gang Samsung sælger 10 eksemplarer af deres topmodel, sælger Apple 15 eksemplarer af iPhone 5c.

Apple har ramt plet

Apple har med iPhone 5c ramt plet i en grad, så det bør få hele branchen til at spærre øjnene op. Normalt op til en lanceringen af en ny iPhone, daler interessen for den gamle. Folk holder igen og afventer hvad der sker. Derfor falder Apples salg i måneden op til præsentationen af den nye iPhone. Sådan har det også været i år, men det har været betydeligt mindre end de andre år. Med iPhone 5c har Apple nemlig fået fat i en kundegruppe, der ikke går sønderligt op i specifikationer - de vil bare have en telefon. Derfor følger de heller ikke med i rygestrømmen, eller går op i hvad der sker i næste måned.

iPhone 5c har stprt set formået at holde iPhones niveau

Salget af iPhone 5s gik ned i august - det er også derfor iPhone 5c overhalede den, ellers er iPhone 5s selvfølgelig den bedst sælgende. Men mens det klassiske iPhone 5s-publikum holder vejret og afventer lanceringen af iPhone 6, så har salget af iPhone 5c stort set holdt niveauet. Samlet set er Apples salg derfor kun faldet 1,6%, hvor det plejer at dykke væsentligt mere. Dette takket være iPhone 5c, der appelerer til nogle helt nye kunder.

Lige præcis derfor er iPhone 5c en gigantisk succes for Apple. Det handler i virkeligheden ikke så meget som de faktisk salgstal, som at Apple er blevet interessant for en større gruppe kunder. En bekræftelse på, at hvis man forstår hvad kunderne vil have, og udvikler en telefon derefter, så skal man nok blive belønnet for det.

Læs evt. også dette indlæg fra i foråret: Nu må kritikken høre op – iPhone 5c er en kæmpe succes for Apple

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.