En kilde fra Foxconn, der producerer Apples iPhones, siger at der allerede cirkulere iPhone 5 prototyper på fabrikkerne, og at den snart går ind i regulær masseproduktion. Den kommer til at se ud nogenlunde som den nuværende iPhone 4 med to væsentlige undtagelser: Skærmen bliver større, og den får en bagside af metal.

Der har været rygter om, at Apple ville gå bort fra den flade bagside og tilbage itl en mere afrundet en af slagsen (ala iPad 2), men kilden oplyser, at de prototyper han har set, har haft en flad bagside som den nuværende, blot er glasset skiftet ud med metal. Han har ingen informationer om, hvilken slags metal, der er tale om, og ej heller om metallet er malet.

Man kan synes at det er lidt flagrende med iPhonen. Den første havde aluminiumsbagside, herefter fik den plastikbagside, for at ende med glas, og nu altså rygtet om, at den igen vil få metalbagside. I mine øjne er der ingen tvivl om, at den nuværende iPhone 4 er den mest veldesignede af de fire modeller, og at jeg har svært ved at forestille mig en metalbagside, i hvert fald så længe den er umalet. Den nuværende sorte farve, der går igen på både bag- og forside (når den er slukket), giver et meget stilrent og eksklusivt design. Men indtil vi har set hvad Apple har at byde på, at det selvfølgelig svært at forholde sig til eventuelle oplysninger. Apple har en evne til, at kunne gøre hvad som helst lækkert.

Til dem der allerede for nervøse trækninger over signalkvaliteten, så burde der ikke være nogen forskel, hvis Apple holder fast i lade rammen være antenne, hvilket der så nok er delte meninger om, er en god ide.

Den anden store ændring er skærmstørrelsen. Kilden kender ikke den eksakte størrelse, men ved bare, at den bliver større end den nuværende. Tidligere har der været rygter om, at den ville blive 4 tommer, det er hvad der kan klemmes ind i den nuværende formfaktor.

Til at bakke oplysningerne op, har kilden taget nogle billeder. Desværre ikke af en hel iPhone 5, men af noget af indmaden. Billedet er ikke særligt interessant eller afslører nogen nye ting, men hvis man vil se det, kan man følge kilden herunder.

Kilde: 9to5mac

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.