Flere forskellige sider er begyndt at sælge hjemmeknapper til den kommende iPhone 5, skriver MacRumors. De adskiller sog en del fra det nuværende design, men afslører ellers intet om den kommende iPhone, ud over, at den fortsat vil komme i en sort og en hvid udgave. Det skulle da lige være, at iPhone 5 altså får en hjemmeknap.

Der har ad flere omgange været rygter og spekulationer om, at Apple ville gå bort fra hjemmeknappen i deres iOS-enheder. Indtil videre er det dog, som bekendt, ikke sket, til trods for at Apple i iOS har indført nogle finger-gestikulationer således at hjemmeknappen faktisk kan undværes. Man kan således både gå til hjemmeskærmen og bringe multitaskbaren frem uden at trykke på hjemmeknappen.

Som det ses af billedet er knappen, der påstås at være fra iPhone 5, mere firkantet end den nuværende hjemmeknap. Det er dig ikke helt klart, om det vil betyde synlige designændringer, da det virker som om, at den kun er de dele, der er under selve overfladen, der er firkantede, mens den synlige del stadig vil være rund.

Ellers er det mest interessante, at komponenter fortsætter med at blive lækket i god tid før lanceringen af nye Apple-produkter. Vi kan således nok godt regne med, at det ikke er det sidste vi ser til iPhone 5-komponenter inden lanceringen.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.