Efter kun 12 timers forhåndssalg af iPhone 4S, må Apple og AT&T melde alt udsolgt med hensyn til levering på lanceringsdagen. Leveringatiden er nu 1-2 uger. Alene AT&T solgte 200.000 iPhones på 12 timer, hvilket svare til 5 solgte iPhones per sekund. AT&T har meldt ud, at det er deres mest succesfulde iPhone-lancering nogensinde.

Dertil skal lægges salget hos de to andre amerikanske teleselskaber Verizon og Sprint, samt Apples eget salg. iPhone 4S lanceres også i Frankrig, Tyskland, Japan og England på samme tidspunkt som i USA, så disse tal skal også lægges til.

Der er vist ingen tvivl om, at rekorden fra sidste år på 600.000 forhåndsbestillinger bliver slået i år. Man skal huske på, at tallene ikke, som i Danmark, er for folk der er skrevet på venteliste, men er et faktisk salg af telefoner, der bliver leveret på lanceringsdagen. Det faktisk salg er derfor endnu større, men telefonerne bliver så leveret 1-2 uger efter lanceringen.

iPhone 4S lanceres i USA, Frankrig, Tyskland, Japan og England fredag den 14. oktober. I Danmark og en snes andre lande lanceres iPhone 4S fredag den 28. oktober. Det sidste skal dog nok tages met gran salt, da vi før har set, at stor efterspørgsel i USA har betydet forsinkelser i resten af verden.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.