iPhonen er ikke ligefrem kendt som den mest holdbare telefon i verden, når det kommer til at tabe sin telefon på gulvet. Det meste af iPhonens overflade består af glas, og den er derfor ualmindeligt udsat for stød. Desto mere overraskende er det, at en amerikansk soldat, U.S. Air Force Combat Controller Ron Walker, beretter at hans iPhone 4 har overlevet et fald på hele 300 meter fra en flyvemaskine. Walkers arbejde betår i, at sørge for at flyet er i den korrekte position, når han sender faldskærmssoldater ud.

Flyet fløj med omkring 240 km/t (130 knots), da han stak hovedet og overkroppen ud af flyet for at se efter kendetegn på landjorden. På det tidspunkt røg hans iPhone ud af lommen og faldt mod jorden. Walker fortsatte med sine opgaver, men da flyet landede fortalte han historien til sine kollegaer. En af dem installerede "Find my iPhone"-appen og inden for et minut havde den lokaliseret Walkers iPhone, der lå i et skovområde 3 km væk.

Det lykkedes dem at finde iPhonen i løbet af en time. Meget overraskende havde den stort set ikke fået en eneste skramme. Det formodes, at træernes blade har dæmpet faldet og den bløde jord også har taget noget af kraften. iPhonen var i et etui og havde fået skiftet bagsiden ud med en af metal, hvilket givetvis har hjulpet på holdbarheden, men det er nok ikke noget man skal forsøge derhjemme. Walker har været usandsynlig heldig på samme måde, som man med garanti vil kunne finde en historie om en, der har tabt sin iPhone fra 20 cm, og har ødelagt den.

Har I tabt jeres iPhone fra stor eller lille højde - og overlevede iPhonen?

Kilde: iLounge

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.