Ejere af en iPhone 4 kan glæde sig over frigivelsen af iOS 7.1. Deres iPhone er nemlig blevet betydeligt hurtigere sammenlignet med iOS 7 - men dog ikke helt så hurtig som på iOS 6.

Ars Technica har haft gang i stopuret, og deres målinger kan ses i illustrationen øverst. Beskeder, Kalender og Indstillinger er de steder, hvor hastigheden er forbedret mest, mens en genstart ikke er blevet specielt hurtigere. Det er ikke kun i apps at hastigheden er blevet forbedret. Det gælder overalt i styresystemet, hvilket gør iPhone 4 væsentlig mere brugbar end før opdateringen.

Siden frigivelsen af iOS 7 har der været en del kritik af, at iPhone 4 var blevet langsommere. Apple har nu lyttet til kritikken, strammet op, og signaleret at de bestemt ikke er ude på at genere iPhone 4-brugere.

Ifølge Ars Technica kan iOS 7.1 i øvrigt meget vel være den sidste store opdatering til iPhone 4.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.