iPhone 13: Smallere skærmhak og mindre kameraforhøjning

Der er kommet lidt nyt omkring årets nye iPhone, iPhone 13, som Apple forventes at lancere i september 2021. Ifølge de nye oplysninger vil Apple holde fast i fire forskellige modeller i år, som vi kender det fra iPhone 12. Det vil sige to regulære modeller samt to Pro-modeller, som hver især vil kunne fås i en stor og en lille udgave.
Designet vil overordnet set forblive identisk med iPhone 12's design. Dog med et par små ændringer. For det første vil den blive en kvart mm tykkere fordi Apple laver om på kameraforhøjningen på bagsiden. Den bliver helt flad, og hele kameraenheden bliver dækket af ét stykke safirglas. Der vil stadig være en lille forhøjning, men det bliver én stor, og de enkelte objektiver vil ikke stikke ud på samme måde som nu. På forsiden forventes det, at kamerahakket i toppen af skærmen bliver en lille smule smallere fordi noget af hardwaren flyttes ud i siden. Med smallere menes der højden på hakket og ikke bredden.
Du kan læse min samlede beskrives af alt vi ved om iPhone 13 her.