iPhone 13: Skærm der altid er tændt og funktionalitet til astrofotografering

Der er kommet en del flere rygter vedrørende den kommende iPhone 13. Blandt andet får den en skærm, der altid vil være tændt og en mat bagside, der giver bedre greb. Magsafe vil blive forbedret og der kommer ny kamerafunktionalitet beregnet til at tage billeder af nattehimlen med.
Oplysningerne kommer fra Max Weinbach (YouTube-kanalen EverythingApplePro). Weinbach har ved flere lejligheder tidligere kommet mere korrekte oplysningerne om kommende Apple-produkter. Da han lige som flere andre kommet med mange informationer, vil nogle af dem selvfølgelig ramme plettens andre ikke gør. Tag det derfor, for hvad det er: En blanding af kvalificerede gæt og ønsketænkning tilsat lidt reel viden.
Samme design - bortset fra bagsiden
Lad os starte med det enkle. iPhone 13 vil få samme design som iPhone 12. Intet vil være ændret, borset fra at materialet på bagsiden bliver mere mat i overfladen og giver et bedre greb sammenlignet med iPhone 12-serien.
Indeni vil magneterne under bagsiden af iPhonen, beregnet til tilkobling af MagSafe-udstyr, blive betydeligt kraftigere sammenlignet med iPhone 12. Det skulle råde bud på den kritik, der har været af, at noget tilbehør ikke sad så godt fast.
Skærm der tid er tændt
Som sagt får iPhone 13 en skærm, der altid vil være tændt - også når iPhonen er låst. Der vil ikke være fuldt blus på, men lyset vil være dæmpet. Det betyder, at man kan se klokken og indkommende notifikationer uden at man skal aktivere skærmen.
Princippet kendes fra Apple Watch, og de fleste Android-topmodeller. Funktionaliteten er blevet mulig, efter at Apple har skiftet skærmteknologi fra LCD til OLED. Sidstnævnte bruger væsentligt mindre strøm, og derfor vil det ikke have den store negative betydning for batteritiden, at lade en del af skærmen være tændt hele tiden. Apropos skærmen, så skulle den få en opdateringshastighed på 120 Hz. Det er en fordobling sammenlignet med de nuværende iPhones, hvilket giver et skarpere billede og mere flyende animationer og video.
Funktioner til til astro-fotografering og portrætvideo
For fotograferne vil iPhone 13 få ny funktionalitet målrettet dem, der tager billeder ar nattehimlen. iPhonen vil selv detektere, når man peger iPhonen mod himlen, og slå astrofunktionaliteten til. Med denne funktionalitet slået til, vil iPhonen automatisk justere indstillinger som eksponeringstid med videre, så man kan tage optimale billeder af månen eller stjernerne.
Apropos kameraet så bliver det muligt at optage video i portrætmode. Det har været muligt at benytte portrætfunktionen til stillbilleder siden lanceringen af iPhone 7 Plus, men altså ikke til videobrug. Det kommer nu. I portrætmode tilføjer iPhonen dybdefølelse til billedet ved at sløre baggrunden. Det minder om en fototeknik, man kan bruge på traditionelle kameraer med helt andre objektiver end iPhonen. På iPhonen er funktionen dog rent digital og ikke en optisk funktion.
Hvad ved vi ellers om iPhone 13?
Der er allerede kommet en del rygter og oplysninger om iPhone 13, der forventes lanceret til september. Læs min opdaterede og fulde gennemgang her: Alt vi ved om iPhone 13.