Apple fortsætter med at være verdens mest solgte tablet - og udbygger endda forspringet til den nærmeste forfølger. Faktisk sælger Apples iPad dobbelt så godt som de to næste på listen til sammen. Det viser nye tal fra IDC over salget af tablets.

I hele 2017 solgte Apple 43,8 millioner iPads, hvilket er en stigning på 3% sammenlignet med året før. Til sammenligning vurderes det at Samsung solgte 24,9 millioner tablets og Amazon 16,7 millioner tablets. Salget af Samsung-tablets faldt sidste år mens Amazons salg steg. Samlet set faldt hele tablet-branchen 8% sidste år. Kigger man alene på seneste kvartal kan man se at Amazon overhalede Samsung, og var den producent der oplade størst fremgang i salget.

iPaden har været verdens mest populære tablet hvert eneste år siden den blev lanceret i 2010. Efter at have oplevet faldende salgstal de seneste år er salget de seneste kvartaller igen begyndt at stige.

Scroll ned for at se kommentarer