iPaden er tilbage på tronen som den højest rangerede tablet i J.D. Powers seneste undersøgelse af de amerikanske tablet-brugeres tilfredshed. Apple får 5 stjerner, mens nummer to på listen, Samsung, kun får tre stjerner. I de fem kategorier, der bliver målt på ligger Apple nummer et. Kun i kategorien "Pris" er kunderne ikke helt tilfredse med iPaden.

Samlet set er tilfredsheden med tablets faldet de seneste år. Det forklares i undersøgelsen med, at flere producenter er kommet på markedet med billige tablets, der er sværere at bruge end folk har været vant til (fra iPaden). Ifølge undersøgelsen skal man således gå i en stor bue uden om tablets fra Acer, der falder klart igennem.

I kølvandet på J. D. Powers seneste undersøgelse i efteråret, var der en del ballade. iPaden var klart bedst i fire af de fem kategorien, mens Samsung kun var nummer to eller tre. iPaden fik således 22 stjerner i de fem kategorier, mens Samsung kun fik 18 stjerner. Alligevel fik de begge 5 stjerner samlet set, og Samsung blev kåret til vinder. Du kan læse om den underlige historie her
Tvivl om undersøgelse, der kårer Samsung til kundernes favorit

Scroll ned for at se kommentarer