
Kunstneren Jonas Damon, der er creative director hos Frog Design har kreeret et iPad-fjernsyn i gammeldags billedrørsstil. Bagsiden er bygget helt tro mod datidens fjernsyn, som så sådan ud, for at kunne rumme billedrøret og alt indmaden. Damon byggede trækassen og resten af "fjernsynet" af ting, som han havde liggende i sin lejlighed. For at give det komplette billede, er iPaden sat til at vise "sne på skærmen", hvilken dengang var et hyppigt skærmbillede.
Kunstneren kan godt lide at skabe produkter, der forbinder forbrugeren til produktet på et emotionelt niveau. Så til dem der kan huske billedrørsfjernsyn og måske er lidt nostalgisk anlagt, er det her måske en måde at bruge sin iPad på. Blot mister iPaden på denne måde sin finesse som bærbar computer, hvilket mange nok er begejstrede for, men i denne retroforklædte dock fungerer den rigtigt fint som spillemaskine. Ledningen der stikker ud bagtil, er så man kan kobles til en computer for synkronisering.
Kan du ikke finde ud af hvad du skal bruge din iPad til, eller er du bare i besiddelse af lidt skabertrang så kan du måske selv komme på andre alternativer... - send gerne billeder ind, hvis du har lavet noget spændende med din iPad.
Scroll ned for at se kommentarer
Hmm jeg savner nu mest at kunne købe en iPad i Danmark i det hele taget. Er der nogen anelse om hvor lang tid der kan gå?
Jeg har købt en på http://www.gravis.de og selvom der er lidt ventetid kom den da frem :) Jeg bestilte selvom den havde "rød status"
Var der ikke problemer med at bestille den, og få den bragt til Danmark? Jeg har læst et sted at apple forsøgte at forhindre det? Hvad kostede det i forsendelse?
Hvis der er gået nogens næse forbi, så kan iPad'en købes i butikkerne nu - og igennem længere tid har den også været til salg i flere danske netshops.