Det varer ikke længe, før Apple lancerer de næste opdaterede iPads. Tidligere har Mac Otakara oplyst, at det kommer til at ske i marts, men det viser sig nu formodentligt at være lige optimistisk nok. I hvert fald oplyser DigiTimes nu, at det først er i marts at produktionen af skærme til de nye enheder begynder. der går derfor nok yderligere et par måneder, før de kommer til salg.

Der bliver tale om to modeller med skærmstørrelser på 11 tommer og 12,9 tommer. Det overordnede design bliver identisk med de nuværende modeller, dog med et par små undtagelser.

Mest interessant er oplysningen om at den store 12,9 tommer iPad Pro får en ny skærmtype baseret på Mini-LED. Hvorfor den teknologi er interessant for Apple at satse på, kan udlæse mere om her. Denne model blive en smule, omkring en halv mm, tykkere end den nuværede iPad Pro for at kunne rumme den nye teknologi. Den mindre 11 tommer model får ikke denne nye skærmtype, og bevarer derfor den nuværende tykkelse.

Hullerne til højttalerne i siderne er blevet reduceret med to tredjedele og har fået en anden placering, hvilket indikerer at højtalerne er blevet ændret eller flyttet for bedre lyd.

Kamerasystemet i begge modeller bliver også ændret en smule, så de enkelte objektiver ikke stikker så meget ud fra bagsiden som tidligere. Der vil stadig være en kamera-forhøjning, men den vil være helt flad, hvis man skal tro på oplysningerne.

Tidligere har jeg hørt rygter om at der også kommer 5G og ny processor.

Scroll ned for at se kommentarer