Af Apples specifikationsside kan man se, at Apples nye iPad mini får Siri-understøttelse. Eftersom iPad mini deler processor med iPad 2, som ikke understøtter Siri, kunne man have forventet, at iPad mini heller ikke ville gøre det.

Hvorfor der er en skelnen mellem iPad 2 og iPad mini, er ikke godt at vide. Da de har samme processor er det i hvert fald ikke årsagen. Måske det har noget med de indbyggede mikrofoner eller enhedens fysiske udformning at gøre.

Der er selvfølgelig også den mulighed, at Apple bare reserverer de nye funktioner til de nye enheder for at øge folks incitament til at opdatere eller købe nyt.

Scroll ned for at se kommentarer