
Ifølge analysefirmaet IHS iSuppli vil den kommende iPad mini med retinaskærm formodentligt ikke komme samtidig med den kommende iPad 5. Hvor produktionen af iPad 5 ser ud til at køre på skinner, og tyder på en lancering i oktober, er produktionen af iPad mini endnu ikke kommet op i gear.
At masseproduktionen af 2. generation iPad mini endnu ikke er startet, indikerer at den først bliver lanceret en gang i første kvartal næste år, mener analysefirmaet, der citerer kilder i produktionsmiljøet i Asien. De gør dog også opmærksom på, at eftersom det er Apple, vi har med at gøre, kan man aldrig vide sig sikker. Således kan det sagtens tænkes, at Apple præsenterer de to nye iPads samtidig, men forskyder lanceringen i butikkerne.
Andre analytikere holder dog fast i, at iPad mini med retinaskærm bliver lanceret inden årets udgang, hvilket i praksis vil sige i god til før julesalget starter.
Det forventes, at Apple vil afholde et iPad-event engang i løbet af oktober.
Scroll ned for at se kommentarer
Æv, det var da en trist nyhed... der er vel grænser for hvor lang tid jeg kan vente med at kæresten får en iPad mini.
Men på den anden side det er jo kun rygter :-)
God aften
Mvh
Tim
Det mest irirterende er at forskellige sites der udråber sig til eksperter i apple lanceringer har frarådet at man skulle købe iPads siden i sommers. Fordi Apple snart kommer med en ny - ja de kommer altid med en ny, men må vi bede om lidt mere koncistens, så vi kan planlægge efter det - tak.
Konsistens? Kilderne her på siden er af høj kvalitet og ofte ikke bare tomme rygter med mindre det nævnes som varm luft. Der er klar nogle sider der nu i lang tid har leveret valid information / rygter
Som brugere her er man også indirekte elsker af disse rygter, fordi vi kan lide at være på forkant.
Hvis man vil have konsistens så skal man til apple.com, så bliver man ihvertfald ikke irriteret:-)
@Thomas Tom
Så læser du vist de forkerte steder. Her på siden råder vi generelt altid folk til at købe med det samme. Har man brug for en enhed nu, så skal man købe den nu og ikke vente. Netop fordi man aldrig ved, hvornår den næste kommer. Eneste undtagelse er, når Apple han indkaldt til event. Så kan man lige så godt vente den uges tid, inden man rykker.