Apples nye iPad mini har fået fremragende anmeldelser - nogle betegner den som Apples bedste iPad til dato. I går, fredag, blev den frigivet til salg i butikkerne i Danmark såvel som udlandet, og man kan også bestille hos Apple.

iPad mini er uhyggelig tynd, 7,2 mm, samme tykkelse som en blyant. Den er er også utrolig let. Omkring halvdelen af den store iPad. Vægten svarer nogenlunde til en blok papir.

Skærmstørrelsen er 7,9 tommer og opløsning den samme som iPadens oprindelige opløsning på 1.024 x 768 pixels. Det betyder, at alle de oprindelige apps fungerer uden problemer.

iPad mini fås i de sædvanlige to farver; sort og hvid. Som noget nyt er bagsiden også farvet, som vi kender det fra iPhone 5.

Køb iPad mini

iPad mini kommer i tre konfigurationer med 16GB, 32GB og 64GB med eller uden mobildata.

Priserne er 2.599 kr, 3.299 kr og 3.999 kr for de tre udgaver. Vil man have mobildata med koster hver model 1.000 kr mere.

Gå til Apple Store og bestil iPad mini

Specifikationer

Størrelse: 200 mm x 134,7 mm x 7,2 mm (højde x bredde x dybde)

Vægt: 308 gram (WiFi-udgaven).

Lagerplads: 16GB, 32GB eller 64GB

Netværk: Wifi eller WiFi + mobil (herunder GPS og LTE).

Skærm: 7,9" 1.024 x 768 pixels

Processor: Dual-core A5

FaceTime-kamera: 720p HD Video - 1,2 megapixel foto

iSight-kamera: 1.080 p HD Video - 5 megapixel foto

Andet: Lightning-connector

Scroll ned for at se kommentarer