Ifølge BCR Wireless, vil den næste iPad få 3D-skærmteknologi. De store filmstudier i Hollywood er allerede i fuld gang med at forberede indhold til enheden hævdes det. Ud over informationer fra insidere i filmbranchen skulle kilder fra iPad-producenten Foxconn bekræfte Apples 3D-planer.

Apple har fere 3D-patenter, så de udforsker helt sikkert mulighederne, men alligevel lyder det en kende usandsynligt. 3D som teknologi, er meget langt fra at være slået igennem i forbrugerelektronik, og spørgmålet er, om det overhovedet vil ske. Branchen kæmper selvfølgelig som en gal, da der er mange penge i at få folk tl at skifte TV endnu engang, men noget egentligt gennembrud er det ikke rigtigt sket. Nintendo har lanceret deres håndholdte konsol med 3D-teknologi, men i følge de 3-4 anmeldelser jeg har læst af enheden, så er alle glade for, at man kan slå funktionen fra, da den er trættende i længden.

At Apple skulle tilbyde 3D allerede nu, hvor teknologien tydeligvis endnu ikke har fundet sine egne ben og er blevet standardiseret, lyder ikke sandsynligt, men skal selvfølgelig aldrig sige aldrig.

Scroll ned for at se kommentarer