
Apples iPad 2 er en bombe under konkurreterne mener Wall Street-analytiker. Han siger at Apples konkurrenter har for store forventninger til væksten i tablet-salget. Han sammenligner det med en boble, med stigende risiko for at briste.
"I vores perspektiv gør de tekniske og designmæssige forbedringer i iPad 2 det sværere for første generation af konkurrenternes enheder at følge med, hvilket betyder at det faktisk salg vil ligge et godt stykke under det planlagte", siger Mark Moskowitz fra J.P. Morgan Research.
Der produceres 17 millioner tablets for meget
Han har kigget på tallene for den planlagte produktion og regner med, at der vil blive produceret omkring 65 millioner tablets i 2011. Salget regner han derimod med kun vil ramme omkring 48 millioner, hvilket altså tyder på en gevaldig overproduktion på op mod 17 millioner enheder.
Problemet for konkurrenterne er, at Apple sidder solidt på markedet. Moskowitz forventer at Apple vil fordoble sit salg sammenlignet med sidste år, hvilket betyder 29 millioner solgte iPads i 2011. Konkurrenterne må så slås om resten. Moskowitz erkender at Apple ikke er for alle, men siger også at dem der holder vejret og venter på hvad konkurrenterne kan tilbyde, kan gå hen og blive skuffet. Han fremhæver Motorolas Xoom og HP's TouchPad som de eneste reelle konkurrenter - resten har ikke meget at tilbyde.
iPaden er aggresivt prissat
Problemet for Apples konkurrenter er, at Apple qua sit enorme salg kan få nogle rigtigt gode priser på iPadens komponenter, og derfor sætte en yderst rimeligt salgspris. Hvis konkurrenterne skal matche Apples pris og samtidig tjene penge, skal de købe meget stort ind, hvilket jo risikerer at blive en katastrofe, hvis salget svigter. Og det gør det, hvis ikke brugeroplevelsen er mindst lige så god som den Apple tilbyder. Apple er dermed i noget af en ønskeposition, hvor konkurrenterne ikke har mange muligheder for at slå dem af pinden. For iPhonens vedkommende har noget meget billige Android-modeller taget en stor del af markedet. Da iPaden er en del mere aggresivt prissat, har konkurrenterne ikke på samme måde mulighed for at gøre det billigere uden at slække på kvaliteten.
Kilde: Appleinsider.com
Scroll ned for at se kommentarer
Jeg vandt en iPad 16GB wi-fi forleden, og var meget i tvivl om jeg skulle beholde den, eller sælge den.
Jeg valgte at sælge den. Fik 2800 kr for den. Og så venter jeg til iPad 2 kommer, og kaster lidt ekstra i så jeg får den nye.
SÅ det glæder mig at læse, jeg nok har gjort det rigtige :)
Det er noget pjat. Apple var også langt foran med deres iPhone, men er nu blevet overhalet af android.
Nu hvor alle er opmærksomme på tablet markedet vil udviklerne også være hurtigt ude på android tablet markedet, og deraf flere købere.
Måske du så skulle søge job hos JP Morgan med din skarpe analytiske sans, Emil?
De kan helt sikkert bruge en person med så stor en indsigt i markedet, som du har. Argumenter som "Det er noget pjat." overbeviser altid folk om, at du har ret.
God vind her fra - rart at se at vi danskere kan være med og blande os med nogle af verdens førende teknologi.analytikere.
Ja, ja, ja.... der er så mange andre tablet at vælge imellem - VIRTUELT! På nær Samsung Galaxy Tab og et par elendige kineser-pads, er der stort set ingen alternativer til iPad!.
Alle producenter viser fantastiske tablets med superspecifikationer på diverse elektronikmesser - problemet er bare at det aldrig kommer i handelen. Det kan jeg, som forbruger og en der HAR EN AKUT BEHOV for en tablet, ikke bruge til ret meget.
Bravo apple - keep up the good work.