
Hvad kan vi forvente os af den kommende iPad? Rygterne og spekulationerne har været mange, og vi har samlet op på dem alle sammen. Vi har givet hvert punkt en bedømmelse i forhold til, hvor sandsynligt vi vurderer det er.
Vi har opstillet rygterne med det mest sandsynlige øverst, og det mest usandsynlige nederst.
En frontvendt kamera beregnet til Apples videotelefonteknologi, FaceTime, bør være med i iPad 2. Det vil være en meget stor overraskelse, hvis det ikke er tilfældet. Der er fundet koder i iOS 4.3 beta, der peger i den retning og etuier til den kommende iPad 2 viser det også. Det samme gør al logik. De to andre iOS-enheder har begge FaceTime-kamera og iPad 2 vil selvfølgelig også få det. Den mest sikre nye funktion, efter vores mening.
Hvilken opløsning kameraet får er lidt mere usikkert. Formodentlig vil det dog blive det samme som sidder i iPhonen og touchen. Det vil sige et VGA-kamera på 0.3 pixel.
Både iPhonen og iPod touchen opdateres med 12 måneders mellemrum, så vi kan nok regne med, at det samme vil ske for iPaden. Da den nuværnede iPad kom i april sidste år, betyder det, at der er omkring to måneder til, at den næste iPad kommer til salg - og alså under 2 måneder, til den bliver præsenteret.
I lighed med frontkameraet, har rygterne været massive om et kamera på bagsiden. Faktisk så massive, at man er fristet til at sætte samme sandsynlighed på bagkameraet. Der er dog noget der piner os. Hvor frontkameraet giver en funktionel mening (FaceTIme), er vi straks mere lunkne overfor hvad man skal bruge et bagkamera til. iPaden er næsten for stor og klodset til at tage almindelige billeder med. Vi vurderer derfor sandsynligheden en lille smule lavere end for frontkameraet, men dog stor nok til, at vi vil være overraskede, hvis ikke der kommer.
Der er en tradition for, at computere, telefoner og så videre bliver mindre og mindre for hver generation. Den helt almindelige logik peger derfor på, at også iPaden vil blive mindre. Først og fremmest vil den blive tyndere, da skærmarealet sætter en naturlig grænse for hvor lille den kan blive. Man kunne dog godt forestille sig, at den sorte ramme omkring skærmen bliver lidt mindre, hvilke nogle rygter da også har peget på.
Det eneste der taler imod, at iPad 2 bliver mindre er al den nye hardware der skal være plads til.
Den nuværende A4-processor vil med stor sandsynlighed blive afløst af en kraftfuld A5-processor, som er en Cortex A9-baseret dual core chip. A5 skulle være lynende hurtig. Den har også fundet ved til en prototype på næste generation Apple TV og efter sigende sprøjter den 1080p-video ud som rindende vand.
Dette er en af de aller mest interessante ting, som jeg ikke har set debateret ret meget. Vil iPad 2 kommer med iOS 5 eller holder Apple sig til iOS 4.x? Indtil nu har iPhonen jo været det helt store nummer for Apple, og den der fik de nye funktioner og iOS-opdateringer først. Med den logik kommer iOS 5 først med iPhone 5. Jeg har dog en lille fornemmelse af, at der kan være ændringer på vej. iPadens salgstal har været bedre end forventet og noget tyder på, at den vinder ind på iPhonen som flagskibet. Man kunne derfor godt forestille sig, at iOS 5 bliver lanceret eksklusivt til iPad 2 i april, mens iPhonen først får det samme med frigivelsen af iPhone 5. Apple skal i hvert fald passe på med, at lade iPaden være trekvart år bagud i forhold til iPhonen lige som sidste gang.
En af de mest debaterede rygter har været, om iPad 2 vil få samme opløsning som den nuværende (1024 x 768) eller om den ville blive firedoblet (2048 x 768). Først sagde "pålidelige kilder" det ene, og bagefter det andet. Desuden er der fundet grafik i iOS 4.3 beta, der peger i begge retninger. At Apple skulle vælge en opløsning "midt i mellem" er ikke sandsynlig, da det vil betyde for mange problemer med kompabiliteten af nuværende og fremtidige apps.
Her på iPadguide hælder vi mest til, at iPad 2 vil beholde den nuværende opløsning, med den begrundelse, at en skærm med den høje opløsning simpelthen ikke hænger på træerne i det antal Apple skal bruge. Vi kan dog ikke ignorere det faktum, at der er fundet grafik i den høje opløsning i iOS 4.3 beta, så vi landet på en fifty/fifty-sandsynlighed.
Rygterne omkring NFC- eller RFID-teknologi har været mange og sejlivede. Apple har en del patenter indenfor området og har endda ansat flere folk med speciel i netop dette, så der er tydeligvis nogle planer i den henseende. Spørgsmålet er, hvor langt fremme Apple er, og om planerne involverer iPaden. Umidelbart tror vi mere på iPhonen i første omgang. iPhonen mangler lidt en killerfunktion, hvilket ikke i samme grad gør sig gældende for iPaden, hvor der er mange andre forbedringer at tage fat på. Hvis det skal være det store salgsnummer i forhold til iPhonen, så afslører Apple det ikke i iPad 2.
Apple har en filosofi om kun at inkludere de ting, som de fleste har brug for, og undlade de ting, som de færreste har brug for - specielt i de produkter, hvor størrelsen spiller en rolle. En SD-kortlæser må høre i den sidste kategori. Omvendt har Apples iMacs jo indbygget SD-kortlæser, så man skal aldrig sige aldrig. Indtil videre tror vi dog på, at folk med behovet må nøjes med Apples iPad- Kamera kit.
En ny EU-standard betyder, at mobilproducenter skal understøtte mikro-USB (minimum i form af en adaptor). Om denne standard gælder iPaden også, ved jeg faktisk ikke, men uanset hvad, så vælger Apple adaptor-løsningen. Det giver ingen mening med to porte (USB og Apples egen dock-connector) og Apple vil aldrig opgive dock-connectoren, da det vil gøre alt nuværende ekstraudstyr ubrugeligt.
Da Apple har planer om både en sort og en hvid iPhone, kunne man måske få den tanke, at det samme gælder iPaden. Apple har dog haft overordentligt store problemer med at få lanceret en hvid iPhone 4, og det giver heller ikke helt samme mening at differentiere iPaden.
Scroll ned for at se kommentarer
hvis du skulle komme med et bud på prisen på ipad 2, hvor ligger vi så henne? og kommer den i alle de samme "varianter" som 1eren?
@sandra lund
Jeg vil tro, at de kommer til at ligge i samme niveau som de nuværende.
Er vild med Ipad'en og Appstoren, men må indrømme at apple kan fucke hvis de ikke overholder et par minimumskrav:
- HDMI:
Standard tilslutning til tv, dejligt hvis man vil se en serie på et andet tv.
VGA er lidt for 1990.
- RAM:
Minimum 1GB, alt andet er for fjollet. Bedre browsing, multitasking og flottere textures.
- Opløsning:
Ipaden sælger sig selv på bl.a. at være en e-book læser. Hvis der skal læses hele bøger på Ipaden er teksten nødt til at stå krystalklart.
CPU/GPU:
Behøver ikke være den stærkeste på markedet, så længe Ipaden trækker det den skal flydende. Har ingen bekymringer på det område.
(4G support? nå nej, apple skal jo bruge en grund til at få folk til at opgraderer i 2012)
@Nicolai Andersen
Den nuværende iPad har 256 MB, så jeg tror ikke på, at Apple springer helt op til 1GB. 512 lyder mere rimeligt. Jeg synes dog, at den nuværende ydelse er i orden, så 512 MB burde være nok, selvom 1GB selvfølgelig ville være rart. 4G kommer ikke før det er en ordentlig netværksudbredelse.
Grundlæggende synes jeg, at den nuværende iPad klarer det rigtigt godt. For mig skal det store salgsnummer derfor ikke være lidt bedre ydelse (eller et kamera - hvad skal jeg med det?). Jeg satser på, at Apple trækker en overraskelse op af hatten, så man tænker: "Derfor skal jeg have en iPad 2!".
Fed artikel!
Kunne være fedt hvis du ville lave noget tilsvarende ovre på iMacguide.dk mht hvad vi kan forvente os af den næste generation MacBook Pro. :-)
Sjovt at du skriver det mest usansynlige ved den kommende iPad er den hvide farve og så samtidig lægger du et billede af en hvid iPad på som billede til artiklen :)
@Søren
Det er fordi jeg ikke har nogle billeder af en kommende iPad. Jeg synes dog det var lidt dumt med et billede af den nuværende.