iOS's og Androids succes levner mindre og mindre plads til konkurrenterne

Den tendens vi har været vidne til på mobilmarkedet de seneste par år fortsætter med uformindsket styrke: Android er dominerende, mens iOS vinder terræn. BlackBerry, Nokia og Microsoft er de helt store tabere, viser ny Nielsen-undersøgelse.
48% af alle amerikanske smartphone-ejere har på nuværende tidspunkt en Android-telefon, 32% har en iPhone, 12% en BlackBerry, mens 8% har en helt fjerde. Det interessante er, når man sammenholder disse tal for, hvilke telefoner folk har, med hvilke telefoner folk har købt de seneste tre måneder.
Folk fravælger BlackBerry og gruppen af øvrige
Her sidder Android og iOS nemlig tilsammen på over 90% af markedet for solgte smarthphones. Det efterlader BlackBerry med 5% og Symbian, WebOS og Windows Phone med 4% til deling. Med andre ord går det stadig tilbage for alle andre end Android og iOS. BlackBerry og gruppen øvige formår kun at sælge halvt så mange telefoner som deres markedsandel ellers berettiger til. En anden måde at formulere det på er, at eksempelvis BlackBerrys forholdvis pæne andel på 12% af samtlige smartphones ikke skyldes, at folk i dag køber en BlackBerry, men at folk gjorde det tidligere.
Der er altså stadig en betragtelig andel BlackBerrys i den amerikanske befolkning til trods for, at folk i dag næsten uden undtagelse fravælger BlackBerry. I hvertfald sammenlignet med tidligere tider. For bare 5 år siden, var BlackBerry markedsdominerende i USA og det ypperste man kunne anskaffe sig. Det var dengang hvor iPhonen blev kritiseret for ikke at have en fuldt fysisk tastatur, noget som BlackBerry levede højt på. Tiden ar vist, at den ikke var en afgørende parameter.
Hvordan går det med Nokia og Microsoft?
Hvad Nielsens tal ikke viser, er hvordan det går for Nokia/Microsoft-konstellationen. De indgår bare i gruppen af "øvrige", der ligger så lavt, at man ikke rigtigt kan sige noget fornuftigt om, hvorvidt det går den ene eller den anden vej. Nokia har selv været meget påholdende, når det handler om salgstal, men fortæller at det går fremad dag for dag. Spørgsmålet er, om det går hurtigt nok? I Hvert fald i USA ser det ud til, at markedet er ved at være delt mellem Android og iOS.