Forud for lanceringen af de to ny iPhone 6, bliver Apples markedsandel i USA ved med at stige. Det viser ny undersøgelse fra. Enhver snak om, at iPhonens popularitet er for nedadgående, er derfor helt forkert. Aldrig har så mange haft en iPhone som nu - og mon ikke det vil stige når først iPhone 6 er kommet på markedet?

Ikke nok med at flere og flere amerikanere anskaffer sig en iPhone. Stigningen er også større end den Samsung oplever. Apple øger altså afstanden til Samsung - og alle andre producenter i øvrigt. Apple sidder på 42,4% af markedet. Samsung snupper 28,4% og herefter kommer LG (6,4%), Motorola (5,7%) og HTC (4,7%). De tre sidste oplever faldende markedsadele.

Kigger man på platforme i stedet for producenter, ligger iOS med 42,4% stadig nummer to efter Android med 51,2%. Apple haler dog kraftigt ind på Android. I de sidste tre måneder har iOS hentet to procentpoint ind på Android således at afstanden nu kun er 9,1 procent point. Mens Android altså oplever faldende markedsandel i USA, går det frem for Windows Phone, der er gået fra 3,3% til 3,6%. Det er næsten unødvendigt at sige, at BlackBerry igen går tilbage og nu kun sidder på 2,3%

ComScore måler antallet af smartphones i befolkningen og ikke nysalget i butikkerne. Tendenser i salget vil derfor være længere tid om at slå igennem i ComScores undersøgelser, da ældre telefoner, der stadig er i brug, også bliver talt med.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.