Producenterne af sikkerhedssoftware er glade for styresystemet Android. Det er nemlig et ret usikkert foretagende, når det kommer til for eksempel virus. Androids open-source-teknologi gør det nemlig mere usikkert end iOS, fordi hackere har adgang til kildekoden og derfor har nemmere ved at forstå den underliggende arkitektur. Der siger Steve Chang fra Trend Micro, der er verdens største leverandør af sikkerhedssoftware til virksomhedsservere i et interview med Bloomberg. "Vi er nødt til at give kredit til Apple, fordi de er meget forsigtige omkring det. Det er umuligt for flere typer af virus, at operere på iPhonen".

Et andet problem ved Android, rent sikkerhedsmæssigt er, at programmerne ikke skal gennem en godkendelse. Man kan bare installere det på telefonen uden videre. Apple derimod har for det første en godkendelsesproces for alle apps, og samtidig har har iOS et sandkasse-koncept som isolerer koden, hvilket forebygger visse typer virus i at gøre skade. Apple har altså en dobbelt sikkerhed i deres koncept; 1. på grund af selve koden, der for det første er lukket og for det andet ikke tillader fuld adgang til hele systemet; 2 på grund af godkendelsesprocessen, der, hvis den bliver gjort ordentligt, fanger eventuelle forsøg på at få ondsindede apps i App Store.

På grund af Androids usikre karakter, har Trend Micro også netop lanceret et sikkerhedsværktøj til Android, der kan blokere virus og ondsindede apps. "Smartphones er den næste PC, og når først de bliver brugt af firmaer, vil datatab blive nøgleproblemet", siger Chang.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.