Med iOS 9 kommer der rigtig multitasking til iPaden. Det vil sige muligheden for at have to apps åbne og i nogle tilfælde i brug på samme tid. Det sker via to ny funktioner: "Split View" og "Slide Over". Der er også en ny picture-in-picture-funktion, så man kan se video, mens man bruger andre apps.

Det hele styres via en ny app-skifter.

Sådan virker Split View på iPad med iOS 9

Split View er den mest kraftfulde af de nye funktioner. Med Split View kan man have to apps åbne side om side og bruge dem begge uden nogle restriktioner. De optager ganske enkelt hver deres halvdel af skærmen. Split View virker på iPad Air 2 eller nyere, da funktionen er ret processor- og RAM-krævende

Sådan virker Slide Over på iPad med iOS 9

Slide Over er ikke rigtig multitasking, men beregnet til at give bedre overblik, eller hurtigt at kunne klare småopgaver. Med Slide Over kan man lade en sekundær app glide ind fra siden af skærmen. Det kunne være Noter eller Twitter. Dette får den primære app til at glide i baggrunden - man vil dog stadig kunne se den. Vender man tilbage til den primære app, glider den sekundære i baggrunden. Man vil altså kun kunne interagere med en app ad gangen.

Denne funktion virker på iPad Air 1 eller nyere og iPad mini 2 eller nyere.

Får også picture-in-picture funktionalitet

Sidst men ikke mindst får iOS 9 også en såkaldt picture-in-picture-funktion (PiP), så man kan have et lille åbent video-vindue liggende oven på den app man er i gang med. Det betyder at man eksempelvis kan have et video kørende, mens man skriver mails eller tager noter.

Er man interesseret i den tekniske side af sagen, kan man læse mere hos Apple: Adopting Multitasking Enhancements on iPad