Noget tyder på, at iOS 7 har indbygget en helt ny overførselsprotokol, der gør det muligt at overføre data via flere forskellige forbindelser på samme tid. Det kunne være Wi-Fi, LTE og BlueTooth. Den nye standard hedder Multipath Transmission Control Protocol (MTCP), og er en udvidelse af den normale TCP-standard, der kun tillader overførsel via én forbindelse ad gangen. Dette skal ikke forveksles med muligheden for at dele iPhones mobildataforbindelse via Wi-Fi. Her benyttes begge forbindelser også på samme tid, men til to forskellige ting.

Ved at bruge flere forbindelser på samme tid bliver brugeroplevelsen meget mere stabil, fordi telefonen kan skifte mellem de tilgængelige muligheder uden at forbindelsen tabes. En anden mulighed er at øge overførselshastigheden ved at benytte Wi-Fi og mobildata på samme tid. Ved at fordele datapakker ud på begge forbindelser, kan overførslen ske meget hurtigere.

Et net er mere stabilt end en snor

Ved normalt TCP, vil forbindelsen bliver tabt, hvis forbindelsen ryger. For at illustrere dette kan man prøve at se en YouTube-video over Wi-Fi. Hvis forbindelsen ryger, kan man selvfølgelig se videoen via mobildataforbindelsen, men før det kan ske, skal forbindelsen først genetableres. Via MTCP ville man slet ikke bemærke det, fordi forbindelsen holdes åben over både Wi-Fi og mobilnettet. Kan datapakkerne ikke finde ved via en forbindelse, finder de automatisk vej via en anden forbindelse. Hvor TCP kan sammenlignes med en snor, kan MTCP sammenlignes med et net. Klipper man snoren ryger forbindelsen, klipper man en enkelt snor i et net, sker der intet, der er alligevel forbindelse.

Benyttes kun ved kommunikation med Siri

Indtil videre er det kun kontakten til Siri, der forgår via MTCP, al anden netværksbrug sker via den normalt TCP-standard, skriver Olivier Bonaventure. Hvorfor det forholder sig sådan. melder historien intet om, men man kan gætte på, at det for kommunikationen med Apples Siri-servere er meget vigtigt at forbindelsen ikke afbrydes og skal genetableres, og at Apple derfor har indført den nye standard. Måske handler det også om, at serverne i den anden ende skal understøtte standarden, før det kan blive brugt andre steder.

Så vidt vides er Apple de første der inkluderer MTCP i kommerciel software. MTCP kræver ingen speciel hardware, det er alene et softwarestandard, så der er ikke noget itl hinder for at standarden kan finde vej til de ældre enheder også.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.