Med opdateringen til iOS 7.1 har Apple lukket muligheden for at bruge iPhonen som personligt hotspot i de netværk, hvor operatøren ikke tillader det. Et personligt hotspot er når man deler iPhonens mobildatanetværk med andre enheder via Wi-Fi.

På Appls supportforum er der en meget lang tråd om problemet, der kommer til udtryk ved at APN-indstillingerne for det personlige hotspot ikke bliver gemt, når man går ud af indstillinger. I første omgang blev det på flere blogs, som eksempelvis MacRumors, omtalt som en fejl i iOS, men ifølge Apple Insider er der tale om en overlagt handling fra Apples side. Problemet kan nemlig koges ned til kun at eksistere hos folk, der bruger en teleoperatør, der ikke understøtter tethering, altså deling af forbindelsen. Skifter man simkort til en operatør der gør, virker alt nemlig som det skal igen.

Hos nogle operatører koster det et gebyr at få lov at bruge tethering, mens det for andre er gratis. Tidligere har man dog kunne gøre det uanset om man betalte og uanset om operatøren tillod det. Det er altså lukket nu.

I Danmark er der, mig bekendt, ingen teleselskaber der ikke tillader deling af ens forbindelse, og der er heller ingen, der tager et ekstra gebyr.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.