Apple præsenterer med iOs 6 en spritny kort-app redesignet helt fra bunden af Apple selv. Dermed ryger Googles kort, der har været på iPhonen siden starten i 2007 ud af vagten. Ud over selve kortene, der jo ikke er så meget forskellige, da jorden nu engang ser ud som den gør, er der især funktionerne vi skal bide mærke i.

Turn-by-turn-navigation

Først og fremmest byder den nye Kort-app på ægte turn-by-turn-navigation. Det er med oplæsning og 3D-grafik, som der hører sig til. Dette vil helt sikkert være en klar forbedring sammenlignet med den lidt fesne navigation, der findes i den nuværende kort-app. Navigation er ikke en af de allermest brugervenlige funktioner, i dag, til trods for at konkurrence på markedet er hård. Eller måske snarere fordi konkurrencen (på prisen) er hård. Det bliver spændende at se, om Apple kan gøre det bedre end de etablerede spillere som TomTom og CoPilot etc.

En af forskellene er at kort er integreret med Siri, så man eksempelvis kan spørge "Er vi der ikke snart=", eller "hvor langt har jeg kørt nu?".

Live trafik-information

Den nye Kort-app får også live trafik-informationen, selvom man dog kan frygte, at det kun virker i USA. Til gengæld er der ikke info om at det virker med rejseplaner med offentlig transport, som den nuværende kort-app gør. Apple noterer dog at udviklere får adgang til softwareværktøjer, så de kan interagere med kortet, så det er nok bare et spørgsmål om tid, før vi ser en tredjepartsløsning.

3D-kort med FlyOver

En anden spændende ting, omend det nok er i den mere lirede afdeling, er det Apple kalder FlyOver. En avanceret 3D-funktion, hvor vektorbaseret grafik i 3D giver fantastiske billeder far om ikke hele verden, så i hvert fald mange steder.

Lokale søgninger er der styr på

Der hvor man måske kan frygte, at Apples kortløsning står svagest er på søgeområdet. I Google udgave kan man eksempelvis søge på pizza eller fakta i kort og få plottet de nærmeste resultater ind på kortet. At det sp langt fra altid vier optimalt er en anden sag. Google er uden tvivl søgemaskinekongerne, men Apples løsning med at bruge Yelp, der er eksperter på lokale søgninger via dets sociale funktioner, virker som et skridt i den rigtige retning.

Det nye kort er noget af det vi glæder os allermest til i iOS 6. Man skal være opmærksom på, at navigation og FlyOver er forbeholdt iPhone 4S og den nye iPad. Det første formodentligt fordi det er så tæt integreret med Siri, der også kun fås til de pågældende enheder og det andet på grund af processorkraft.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.