Som alle iPhone-brugere ved, kræver en opdatering af iPhonens firmware, at man forbinder iPhonen med computeren og klarer det via iTunes. Sådan behøver det dog ikke være. På Apple TV, som også kører iOS, kan man opdatere direkte uden at skulle bruge iTunes. Funktionaliteten ligger altså allerede i iOS.

Ifølge 9to5mac oplyser flere kilder, at Apple til efteråret vil udvide denne trådløse opdatering til iPhonen. Det vil ikke komme fra starten, men som en opdatering til iOS 5 på et senere tidspunkt.

En opdatering fylder 600 MB

Umiddelbart lyder det jo fint nok, omend det er et par problemer med denne metode. Før det første fylder iOS-opdateringer omkring 600 MB. Det kræver en god 3G-forbindelse, hvis det ikke kun skal foregå over WiFi. Desuden kræver det plads på iPhonen til at gemme selve opdateringsfilen. Mange iPhone-brugere har fyldt telefonen til randen, så hvordan det klares er et godt spørgmål. Noget der kunne hjælpe på der er, hvis Apple går over til ikke at geninstallere hele OS ved en opdatering, men i stedet nøjes med at inkludere ændringerne. Det vil kunne få filstørrelsen betydeligt ned

Et andet problem er sikkerhedsopdateringer. Det er bidende nødvendigt at lave en sikkerhedskopi inden man opdaterer, da ting kan gå galt. Hvordan skal det i givet fald foregår uden iTunes. Det kræver en skybaseret løsning, hvilket jo virker sandsynligt nok, men sikkerhedskopier kan også have en betydelig størrelse, og selv med en hurtig forbindelse, kan det tage en rum tid at uploade til Apples server.

Er det nødvendigt?

Spørgsmålet er også hvor nødvendigt det i virkeligheden er, at kunne opdatere direkte på telefonen en gang hver anden måned. Personligt så jeg hellere, at man kunne synkronisere trådløst med iTunes. Det ville for eksempel kunne betyde en automatisk daglig opdatering, når man var koblet på sit hjemmenetværk, uden at man skulle huske på, at forbinde iPhonen til computeren.

En skybaseret iTunes er ikke en dårlig ide

Et af Apple stærke økonomiske kort er netop den tætte forbindelse mellem iPhonen og iTunes. Hvis den bliver kappet over, vil det måske svække Apples salg af musik (og film, de steder hvor det er muligt). Set i det perspektiv virker en mulighed for trådløs opdatering uden om iTunes ikke sandsynlig. Med mindre Apple selvfølgelig har noget andet og mere i ærmet, der for eksempel i stedet skaber en tæt forbindelse med en skybaseret udgave af iTunes. Måske er det i virkeligheden der, vi skal hen: Hvis Apple lancerer iTunes i skyen, som man kan kommunikere med på præcis samme måde, som vi i dag gør det med iTunes på computeren, er ideen måske ikke helt dårlig. Men så er den mere en konsekvnes at et valg om iTunes i skyen, end en egentligt funktion.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.