En af de rigtigt lækre ting i iOS 5 er, at Kamera-appen får en overhaling. Den klart bedste nyhed er, at man nu kan bruge iPhonens volumenknap (skru op) som udløser. Det gør det meget nemmere at tage fotos end nu, hvor man skal stå og fedte med fingeren på skærmen, hvor man ikke kan mærke, hvor man skal trykke. Det har også den bonusfunktion, at man kan bruge headsættets volumenknap som udløser. Så har man pludselig mulighed for at fjernbetjene udløseren, ret smart.

Af andre nye ting kan nævnes, at man nu kan få adgang til kameraet direkte fra iPhonens lock screen. Man dobbelttrykker simpelthen bare på home-knappen og trykker på det lille kamera-ikon, der kommer frem. Igen noget der gør det meget hurtige at tage et billede, fordi man ikke først skal låse iPhonen op og finde Kamera-appen. Af og til kan det være sekunder, der afgør om man fanger et motiv.

Nyt er også mulighed for at zoome med knibebevægelser (pinch to zoom), hvor man før skulle have fat i en lille skydelinie på skærmen - den findes dog stadig, hvis man foretrækker det. Med til at give bedre billeder er også muligheden for af få vist hjælpelinier og muligheden for at låse fokus og eksponering af billedet. Det gør man ved at holde fingeren ned på det ønskede fokuseringspunkt i et par sekunder. Hermed er man fri for at iPhonen skal gætte, hvor man gerne vil fokusere.

Samlet set er det en voldsom forbedring af iPhonens Kamera-app, der givet noget hele vejen rundt. Det bliver nemmere at tage billeder og de bliver bedre, fordi man kan være lidt mere krativ.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.