
Apple har frigivet iOS 4.3. Den vigtigste nyhed for iPad-ejere må klart være at den fysiske rotationslås er tilbage. Eller det vil sige, at man selv kan vælge om knappen skal være en mute-knap som nu eller en rotationslås som den var tidligere. Dermed fortsætter Apple slingrekursen. Da iPaden blev præsenteret var knappen en mute-knap. Da den blev sat til salg, var den blevet ændret til en rotationslås, og da iOS 4.2 kom, blev den igen en mute-knap, da rotationslåsen blev en softwarefunktion. Argumentet, har nok været, at det skulle være konsistent over alle iOS-enheder.
Problemet er bare, at på iPaden er en rotationslås meget vigtigere end på iPhonen, og noget man bruger meget mere. Det hele kommer meget nemt til at sejle rundt, hvis den ikke er slået til og det er unægteligt meget nemmere at gøre via en fysisk knap. Personligt har jeg altid min slået til, og slår den kun fra, når jeg vender iPaden, for med det samme at slå den til igen. Det er irriterende at skulle gøre via softwaren. Omvendt bruger jeg stort set aldrig mute-funktionen, da der jo ikke er nogen ringetone man skal slå på lydløs. Derudover kan man faktisk mute iPaden ved at holde volumen-ned-knappen inde i 1 sekund.
At Apple nu gør det muligt selv at vælge om man vil lade knappen være mute eller rotationslås, må være en erkendelse af, at de tog fejl, da de ændrede den til en mute-knap. Det er meget usædvanligt, at Apple ikke er fuldstændig konsekvent, men lader det være op til brugeren, hvad en knap skal bruges til. I teorien kunne Apple jo lige så godt gå skridtet videre, og tilføje andre muligheder for knappen, det kunne for eksempel være en kameraudløser eller tilslutning af blitz (når kameraet en gang kommer).
Scroll ned for at se kommentarer
Jeg har som Martin skriver aldrig helt fattet hvad behovet egentlig var for en decideret mute-knap på iPaden. For mig gir en rotationslås langt bedre mening... Jeg vil glæde mig til at funktionen er tilbage...! :-)
me toooooo.. godt at steves forudsigelse omkring at den ikke kommer tilbage ikke holder stik
Men det lader til at multitasking gestures er slået fra i den danske udgave af iOs 4.3. Jeg kan ga ske enkelt ikke finde den i syetemindstillingernew. Er der nogen, som har løsningsforslag til at få det til at virke ?
Multitouch gestures på ipad er ikke helt med endnu, med mindre man laver disse developer-krumspring....
http://www.sizlopedia.com/2011/01/14/how-to-enable-multi-touch-gestures-on-ios-4-3-beta-for-ipad-tutorial/
4.3 funker rigtig godt, men jeg har dog ikke mulighed for de ekstra gestures, hvilket virker lidt mærkeligt.
mega fedt at jeg nu kan bruge min iphone som hotspot uden at skulle jailbreake, og at rotations låsen er tilbage, er bare genialt, bruger det meget.
Har man også mulighed for at lave sin ipad(3G) til et hotspot, lige som iphone?