Apple arbejder i øjeblikket på af den nyeste generation af trykfølsomhed (3D Touch) klar til større skærme end iPhonen, som i øjeblikket er det eneste sted, hvor 3D Touch tilbydes. Apple Watch og Apples pegefelter til Mac har en lignende teknologi kaldet Force touch. Men på iPaden - dette inkludere den nye iPad Pro - er teknologien fraværende. Det skyldes ganske enkelt, at den er svær at skalere op, når skærmen bliver større.

I øjeblikket kan 3D Touch ikke skaleres op til eksempelvis de 9,7 tommer som iPad Airs skærm er. Ifølge Appleinsider arbejdes der dog på sagen. En troværdig kilde har oplyst til hjemmesiden, at Apple arbejder på også at kunne tilbyde 3D Touch på iPaden - også den 12,9 tommer store iPad Pro. Det er dog ikke noget, der bliver klar til den iPad Air-opdatering rygterne siger vil komme i foråret.

Det sidste bekræftes af analytikeren Ming-Chi Kuo, der uafhængigt oplyser, at han forventer at næste iPad Air bliver uden 3D Touch. Han forventer også, at iPhone 7 vil få samme 3D Touch-teknologi som iPhone 6s.

Apple kalder 3D Touch for "the future of multi-touch" og funktionaliteten bliver markedsført som en af de helt store nyskabelser i iPhone 6s. Derfor virker det også logisk, at Apple forsøger at brede funktionaliteten ud til alle de andre iOS-enheder også, så der kommer en mere ensartet brugergrænseflade på tværs af enhederne.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.