Indsamling: John Strand skal have en iPhone

Foranlediget af en debat her på siden angående Apples overhaling af Nokia, som verdens største producent af smartphones, samt en debat omkring Apples hastigt voksende salgstal for iPhonen, hvori den danske teleanalytiker John Strand deltager, bliver det noteret at John Strand måske er modstander af iPhonen og Apple, fordi han ikke selv har (eller har haft) en iPhone. For dem der ikke kender John Strand, så vil en simpel søgning her på siden bringe rigelige mængder læsestof frem. Udvider man til en decideret Google-søgning vil det eksplodere. Manden er meget aktiv, mange steder på nettet. Ofte med en kritisk indstilling til iPhonen og Apple.
Det er selvfølgelig altid nemmere at kritisere noget, men ikke umiddelbart kender, men det bliver også hurtigt en smule usagligt. Det kan vi selvfølgelig ikke have, så derfor lancerer iPhoneguide nu en indsamling, med det formål at donere en iPhone 4 til John Strand, så han kan afprøve den, og komme med sin uforbeholdne mening. Det vil formodentligt en gang for alle få stoppet hans kritik af iPhonen og Apple. Da vi selvfølgelig ikke vil blande os i, hvilken operatør den skal bruges hos, bliver den købt hos Apple. Prisen er derfor 4.699 kr, for hvilket man får en 16GB-udgave. Om den skal være sort eller hvid er helt op til john Strands samvittighed.
Indsamlingen løber i 14 dage, hvorefter den vil blive evalueret. Er vi tæt på målet, så fortsætter vi, er vi langt fra (hvad vi formodentlig er), så stopper vi mens leger er god. Ingen skal dog bagefter komme og sige, at vi ikke forsøgte. Så nu er det op til læserne: Skal John Strand have en iPhone 4?
Der er åbent for donationer på et valgfrit beløb via Paypal:
Alle donationer går til indkøbet af en iPhone 4 til John Strand. Når vi ikke målet inden 14 dage, bliver evt. donationer brugt til driften af iPhoneguide eller et andet tilsvarende formål. Nægter John Strand at modtage iPhonen, finder vi en anden der gerne vil.