Ifølge Digitimes er produktionen af 13-tommer MacBook Pro med Retinaskærm gået i gang og kører efter planen. Produktionen af en opdateret iMac er også kommet i gang, selvom Apple har haft nogle problemer med visse af topmodellerne. Det er problemer med skærmene, der er af for dårlig kvalitet, der har fået Apple til at udskyde lanceringen af nye topmodeller på ubestemt tid.

De to andre modeller, er der derimod ingen problemer med, og produktionen er kommet op på et fornuftigt niveau, så Apple kan begynde at sælge dem.

Digitimes har ikke den allerbedste troværdighed, når det kommer til Apple-rygter. Af og til rammer de plet, men oftere er de helt ved siden af. Man skal altså ikke nødvendigvis tage deres oplysninger for gode varer.

Det er dog ikke utænkeligt, at Apple lancerer en opdateret iMac i to trin for de forskellige modeller. Det sker ret ofte, når Apple opdaterer et produkt, at nogle modeller frigives til salg senere end andre.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.