Ikke udsigt til Apple SIM i iPhonen

Da Apple for nylig præsenterede nye iPads var det med en nyskabelse i form af et universelt SIM-kort, der ikke var knyttet til et bestemt teleselskab. I stedet kunne man i iPadens indstillinger frit skifte mellem de understøttelse teleselskaber efter behov. Apple kalder der "Apple SIM".
Ifølge Greg Joswiak, der er chef for Apples iPhone-markedsføring, er det dog ikke noget vi skal forvente kommer i iPhonen. Årsagen er den simple, at der er stor forskel på, hvor folk køber deres iPhones og iPads. iPhones købes typisk direkte hos teleselskabet, som ofte giver tilskud og binder et via et abonnement. I den forbindelse giver det ingen mening, at tilbyde et universelt simkort, da det ikke er i sælgers (teleselskabets) interesse.
Jeg tror ikke på at det fungerer at gå ind i en Verizon-butik og bede om at få et abonnement til AT&T.Greg Joswiak
iPads derimod købes ofte ikke hos teleselskaberne men via for eksempel Apples egne butikker elller hos tredjepartsforhandlere. Her sparer et universelt simkort kunden fra at skulle henvende sig hos et teleselskab, da man bare klarer det hele direkte på iPaden.
Apples universelle iPad-simkort medølger kun iPads solgt i USA og England.