Tablet-salget på verdensplan tager et gevaldigt dyk i 2014. Det mener IDC. Stigningen i salget vil således kun være 7% sammenlignet med 53% sidste år. Apple vil endda for første gang opleve faldende salg set over et helt år. IDC forventer, at iPad-salget falder med 12%.

Årsagen er, at tablets - og specielt iPaden - har et meget længere livscyklus end eksempelvis telefoner, hvor salget bliver ved med at stige. Folk har ganske enkelt anskaffet sig de tablets de skal bruge, og opdaterer alene, når en enhed er slidt op, og ikke bare fordi der kommer en ny, der er lidt hurtigere og tyndere. Præcis som man ser med computere og i endnu højere grad fjernsyn. Mange iPad-ejere har deres enheder i 3-4 år før du skifter til en ny. Dette er båret af, at Apple vis iOS-opdateringer holder liv i en enhed i flere år, og ikke giver kunderne nogen særlig grund til at købe en ny enhed.

Årsagen til at tablet-salget aftager er altså ikke, at folk ikke bruger tablets, men at de ikke udskifter dem så tit.

Scroll ned for at se kommentarer